|
|
|
| Et hej fra Bertram.
Jeg blev født d. 5/6 2003 i et dejligt varmt hjem, hvor udover min egen mor sørgede for at få mig pæn og ren også var min menneske mor Britt som hjalp mig med at finde hen til det vigtigste nemlig maden!!! Kort efter jeg blev født sad Britt og trykkede på noget, har senere fundet ud af det var en mobil telefon, og så gik der ca. en halv dags tid så stod der en grådkvalt pige og kiggede på mig, men hendes forelskede øje og kælede mig blidt. Det viste sig at det ikke var sidste gang jeg så denne pige for hun kom ca. 2 gange om ugen og så til mig og legede med mig. Hun fik også mange snakke med Britt, om hvordan jeg skulle passes, udstilling og ikke mindst hvilket mad jeg skulle have!! Da jeg blev lidt ældre kom jeg sammen med mine 2 søster ud i den store verden altså det vil sige Britt’s store hus, ud til alle de dejlige andre katte hun har. Jeg fik især en god ven, nemlig onkel Siggi, en kæmpe hvid Main Coon. Han lærte mig alt hvad jeg kan, især at forsvare mig. ”du skal gå lige efter struben” sagde han, har så fundet ud af senere at dette er ikke noget vi briter gør normalt. Jeg fik utroligt meget kærlighed og omsorg oppe hos Britt og jeg er slet ikke bange for noget, takke været mine 3 måneder hos Britt! Så kom dagen (d. 13 sep. 2003) hvor Britt hentede en transportkasse frem og satte mig derind, hmmm… tænkte jeg, ”hvad mon jeg skal?” Finke en anden Brite som også boede ved Britt blev ligeledes sat i en kasse. Så kørte vi. Da jeg kom ud af kassen igen var jeg et helt andet sted, og så heldigvis en jeg kendte nemlig pige, som er min nye mor. Jeg gik frisk ud af kassen og så mig omkring, her er meget dejligt, fandt MADEN, og alt andet jeg behøvede. Jeg er meget glæd for min nye mor, hun må helst ikke gå nogle steder hvor jeg ikke kan se hende for så miaver jeg bare så højt jeg kan, så kommer hun nemlig tilbage!! Tiden gik og jeg voksende mig støre, for man er vel glad for mad, hvis jeg selv skal sige det er jeg erotisk buttet, 7 kg er da en passende vægt for en brite på knap 2 år ikk??? Desværre mistede jeg 2 af mine legekammerater til sygdom, men i stedet har jeg fået Rafi, en bette brite pige, som er så sjov at lege med, især når jeg viser hende hvordan man går efter struben, jeg tror bare ikke hun synes det er så sjovt som jeg gør for hun hvæser af mig, men som sagt er jeg ikke bange for noget!! Jeg elsker at lege, men når man er så stor som mig, så er det ikke løb man gør mest i så det bedste er at ligge på ryggen og fange efter en drillepind. Gider min menneske mor så ikke lege mere så har jeg det bedste trick. Jeg sætter mig enten foran tv’et og miaver alt hvad jeg kan så hun ikke kan koncentrere sig om at se tv eller også går jeg hen og hiver i ledningerne, for det kan få hende op at sofaen. Hun har godt nok sådan en vandpistol, men den er jeg da ikke bange for!! Jeg er stadig meget afhængig af min mor og vil være med i alt hvad hun laver. Nogle gange er jeg også med på udstilling, det går ret godt for mig, jeg er jo så smuk!! Britt min gamle menneske mor kommer også tit og besøger mig, så det er dejligt at have 2 af de 2 benede der elsker en så højt!! For jeg ved jeg er meget elsket, og uundværlig!! Til sidst vil jeg sige tak for en dejlig begyndelse på mit liv til Britt, jeg er blevet den bedste kat nogle kunne ønske sig!! Spind og miav fra Bertram |